Ikon værktøjMEDBYG-KONCEPTET

Du bygger sammen med Kalmar-montøren og skal bare ha’ lidt praktisk håndelag.

DSCN2046   

Byg selv, er ikke helt korrekt, for når du vælger MedByg løsningen bygger du en del af dit fritidshus sammen med Kalmar-montøren.

Byg selv fritidshus, spar penge og få fornemmelsen af dit fritidshus helt ind under huden. Dit vigtigste værktøj bliver MedByg håndbogen, der detaljeret gennemgår byggeriet af dit fritidshus fra ende til anden – men du er ikke alene; Vores Kalmar-montør bygger sammen med dig.

Derfor hedder det MedByg.

Vi har lavet et lille katalog, der hedder MedByggeren. Du kan bladre i det eller bestille det her!

Kalmar-huse sørger for

  • Byggesagsbehandling: Udfærdigelse af situationsplan og myndighedstegninger
    Ansøgning om byggetilladelse
  • Byggesæt: Levering af komplet byggesæt på byggepladsen, i en logisk rækkefølge. Vi garanterer for, at du hverken mangler skruer eller søm
  • Montørhjælp: Som MedBygger får du stillet en Kalmar-montør til rådighed de første 38 timer.
    For store huse gælder der dog 76 timers hjælp
  • Inventar: Levering af inventar som vist på grundplanerne. Det gælder køkkenskabe, bordplader, garderobe- og badeværelsesskabe.
  • MedByg Håndbog: Du får en udførlig MedByg Håndbog med principskitser til din egen færdiggørelse af huset. Du har naturligvis en byggesagsbehandler, der rådgiver og vejleder dig omkring pris og i alle faserne af dit selvbyg. Håndbogen indeholder komplette tegninger og beskrivelser til fundamentet, snedker- og tømrerarbejdet samt af el- og VVS-installationer til dit hus.

Du sørger for

  • Du støber fundament
  • Når fundamentet er støbt og tørt, hjælper du Kalmar-montøren, med at bygge dit hus
  • Du sørger for at el og vvs udføres af en autoriseret mester – eller du køber disse entrepriser hos os til faste priser

*Se vores film her, der meget godt viser og forklarer, hvor nemt det kan lade sig gøre.

Generelt

  • Senest når byggetilladelsen foreligger modtager du MedByg Håndbogen.

Levering

  • De anførte priser er betinget af, at der er fast og bæredygtig kørevej for lastbil m/trailer og maskiner frem til byggegrunden, og byggesættet aflæsses så tæt ved fundamentet som muligt. Herfra overtager du byggesættet, hvorfor du selv skal regne med at være tilstede ved aflæsningen. Det tilrådes at du medtager ca. 80 m² presenning til afdækning/beskyttelse af materialerne. Eventuel omlæsning er for din regning.

Aflevering

  • Huset afleveres af vores montør, der sammen med dig gennemgår pakkelister for at konstatere om alle materialer er korrekt leveret.

Betaling

  • Alle priser er kalkuleret på basis af netto kontant betaling. Ved kontraktens underskrift betales et depositum på 15.000,-. Kan byggetilladelse ikke opnås tilbagebetales kr. 12.000,-. Resten af købesummen betales ved modtagelse af byggesættet.